Mave-tarmproblemer handler sjældent kun om, hvad vi spiser. De handler ofte om, hvordan kroppen bearbejder mad, og om de beskyttelsessystemer, der skal holde tarmen i balance, fungerer korrekt. To tilstande, der ofte er forbundet, er SIBO (tyndtarmsbakteriel overvækst) og utæt tarm. De beskrives undertiden som separate problemer, men i praksis er de ofte forskellige udtryk for den samme underliggende ubalance.
Læs artiklen
Uanset hvor perfekt din kost er, er det ligegyldigt, om kroppen ikke kan nedbryde, absorbere og bruge næringsstofferne. I løbet af et liv passerer op til 60 tons mad gennem vores fordøjelsessystem. Det er et af de mest avancerede systemer i kroppen. Fordøjelse er ikke bare en mekanisk proces. Det er et fint afstemt samspil mellem kemi, mikrobiom, immunsystem og nervesystem. Og måske er det nervesystemets rolle, der er mest undervurderet.
Læs artiklen
Pulsvariabilitet (HRV) er et mål for variationen i tid mellem dine hjerteslag. Det siger meget om, hvor godt dit autonome nervesystem fungerer, dvs. balancen mellem stressrespons og restitution. Generelt set gælder det, at jo højere din HRV er, desto bedre er din krops evne til at håndtere stress, restituere og være robust. Derfor bruger mange mennesker i dag HRV som et biohacking-værktøj til at forstå, hvordan din krop har det. Her er fem enkle, forskningsbaserede måder at forbedre din HRV på.
Læs artiklen
I de seneste årtier har mindfulness og meditation fået stigende videnskabelig støtte som effektive metoder til at styrke kroppens naturlige helingsprocesser. Forskning viser, at disse teknikker påvirker både biokemiske og frekvensmekanismer i kroppen. Denne artikel undersøger, hvordan mindfulness og meditation understøtter selvhelbredelse gennem fysiologiske og energetiske processer.
Læs artiklen
En australsk undersøgelse fra 1988 viste, at mus fodret med mættet fedt blev stort set immune over for kræftfremkaldende UV-stråler – mens den samme UV-eksponering hos mus fodret med flerumættet fedt førte til massiv tumorvækst. Hvad sker der egentlig med huden, når vi vælger det forkerte fedtstof? Forskning kan vende op og ned på det, vi troede, vi vidste om solbeskyttelse og kost.
Læs artiklen Omega-6 er et essentielt fedtstof. Uden omega-6 kan cellemembraner, hudbarrierer, hormonproduktion og immunsystemet ikke fungere ordentligt. Alligevel er omega-6 blevet et af de mest problematiske næringsstoffer i den moderne kost. Ikke fordi det er skadeligt i sig selv, men fordi mængden, formen og konteksten har ændret sig på en måde, som kroppen ikke er biologisk tilpasset til.
Læs artiklen Når viden omsættes til praksis, behøver det ikke at være kompliceret. Tværtimod. En god måde at tænke på er at lade kroppen være svaret. Sådan skal du tænke på fedt, når du handler, når du er i butikken: Vælg fedtstoffer, som din krop genkender og har brugt i lang tid i sin udvikling. Fedtstoffer, der kommer fra fuldkornsfødevarer – fisk, oliven, avocado, nødder, frø, smør, kød og naturlige olier – fungerer generelt som byggesten snarere end byrder. De indeholder fedtsyrer i former, som cellemembraner, hormoner og nervesystemet kan bruge uden at skulle kompensere eller "rydde op" bagefter.
Læs artiklen Fedt har længe haft et ufortjent dårligt ry. I årtier har vi fået at vide, at fedt gør os syge, overvægtige og trætte. I dag ved vi, at dette er et forenklet billede. Fedt er ikke kun energi, det er en af kroppens mest basale byggesten og er helt afgørende for, hvordan vi fungerer, fra celleniveau til hjernen og hormonsystemet.
Læs artiklen Derfor betyder søvn mere, end du tror. Vidste du, at hjernen har sit eget udrensningssystem? En slags indbygget udrensningssystem, der fungerer, mens du sover om natten, når kroppen følger sin naturlige døgnrytme. For lidt over ti år siden beskrev forskere et system, der virkelig ændrede den måde, vi ser på hjernens sundhed. Det kaldes det glymfatiske system og blev opdaget i 2012 af den danske hjerneforsker Maiken Nedergaard og hendes team. Siden da er forskningen eksploderet verden over, netop fordi dette system ser ud til at spille en nøglerolle i, hvordan hjernen holder sig sund over tid.
Læs artiklen Energidrikke er hurtigt blevet et hverdagsprodukt, især blandt unge og unge voksne. De bruges til at blive mere vågne, have mere energi i længere tid og holde fokus, når man studerer, træner eller er sent om aftenen. Og selvfølgelig er der kortsigtede effekter, energidrikke kan midlertidigt øge årvågenheden, reducere træthed og forbedre koncentrationen. Men den årvågenhed, der opleves, er en stærk stimulering af nervesystemet, og forskning viser, at denne stimulering ofte sker på bekostning af øget stress i kroppen. Derfor er interessen vokset for, hvad energidrikke rent faktisk gør ved hjertet, nervesystemet og restitutionen, når de bruges regelmæssigt.
Læs artiklen
