En australsk undersøgelse fra 1988 viste, at mus fodret med mættet fedt blev stort set immune over for kræftfremkaldende UV-stråler – mens den samme UV-eksponering hos mus fodret med flerumættet fedt førte til massiv tumorvækst. Hvad sker der egentlig med huden, når vi vælger det forkerte fedtstof?
Kostens indvirkning på huden
Kostens indvirkning på UV-induceret hudkræft har længe været et interesseområde inden for medicinsk forskning. I 1980’erne begyndte forskere at undersøge, hvordan forskellige næringsstoffer, især fedtstoffer, kunne påvirke kroppens reaktion på ultraviolet stråling fra solen. En banebrydende australsk undersøgelse fra 1988 undersøgte specifikt, hvordan typen af fedt i kosten påvirkede udviklingen af hudtumorer hos mus udsat for simuleret solstråling. Denne forskning udfordrede den gængse opfattelse af fedtstoffers rolle i sundheden og fremhævede en uventet sammenhæng mellem kostens lipider og kræftudvikling. I dag ved vi, at UV-stråling er en primær årsag til hudkræft hos mennesker, men kostens modulerende virkninger er stadig et område med løbende debat. Undersøgelsen viste, at fedt ikke kun er en energikilde, men også kan påvirke cellulære processer såsom inflammation og tumorprogression, hvilket gør det relevant for både ernæring og dermatologi.
Sammenhæng mellem fedt, cellemembraner og DNA-skader
Enhver eksponering for UV-stråling beskadiger hudceller på DNA-niveau, hvilket kan føre til mutationer og i sidste ende kræft. Hudens beskyttelsesmekanismer, såsom melanin og antioxidanter, spiller en rolle, men eksterne faktorer som kosten kan forstærke eller dæmpe disse effekter. Kostfedt er integreret i cellemembraner, hvilket påvirker deres fluiditet og hvordan celler reagerer på stressfaktorer som UV-lys. Kvaliteten af fedtet – uanset om det er mættet eller flerumættet – bestemmer, hvordan membranerne opfører sig under oxidativ stress, en nøglekomponent i UV-skader. Når fedtbalancen er optimal, kan cellerne reparere skader mere effektivt, mens ubalance kan accelerere skadeprocessen og fremme tumorvækst.
Forskellige typer fedt i undersøgelsen
Undersøgelsen fokuserede på forskellene mellem mættede og flerumættede fedtsyrer, som har forskellige kemiske strukturer og biologiske roller. Mus blev fodret med isokaloriske diæter, hvilket betyder, at kalorieindtaget var det samme, men fedtsammensætningen blev varieret for at isolere virkningerne af lipidtype.
- Mættet fedt , indtaget i en kost med 20% mættede fedtsyrer, viste sig at give stærk beskyttelse mod UV-induceret tumorudvikling. Det bidrager til stabile cellemembraner og reducerer modtageligheden for oxidativ skade. I undersøgelsen kom mættet fedt fra kilder svarende til animalske produkter, og det hæmmede den fremadrettede fase af kræftudvikling.
- Flerumættet fedt i en kost med 20% flerumættede fedtsyrer såsom solsikkeolie øgede antallet af tumorer signifikant hos UV-eksponerede mus. Disse fedtstoffer er mere reaktive og kan fremme inflammation og lipidperoxidation, hvilket forværrer UV-skader. Niveauerne af 5% og 20% flerumættet fedt viste ingen kvantitativ forskel, men den kvalitative effekt var tydelig sammenlignet med mættet fedt.
Forudsætninger
Alle fedttyper blev testet i et kontrolleret eksperiment med hårløse albino-mus (Skh:HR-1), som er følsomme over for UV-stråling på grund af mangel på pels og pigment. Musene blev udsat for simuleret solstråling med en blanding af UVA og UVB, svarende til naturlig soleksponering. Resultaterne fremhævede, at det ikke er mængden af fedt, men typen, der spiller en rolle i UV-kræftudvikling. Samspillet mellem fedt og UV-stråling påvirker ikke kun huden, men potentielt hele kroppens reaktion på miljøfaktorer.
Resultater fra undersøgelsen
Hudtumorer udviklede sig hurtigere og i større antal hos mus på en diæt med flerumættet fedt. Gruppen med mættet fedt var næsten fuldstændig beskyttet i eksponeringsperioden med få eller ingen synlige tumorer. Da disse mus senere blev skiftet til en diæt med flerumættet fedt, opstod der flere latente tumorer, hvilket indikerer, at mættet fedt hæmmer tumorprogression, men ikke nødvendigvis initiering af skade. Dette antyder, at flerumættede fedtstoffer er nødvendige for at “aktivere" latente tumorer, måske ved at øge inflammation eller celleproliferation.
Immunsystemet påvirkes også af fedtsammensætningen i forhold til UV-stråling. Flerumættede fedtstoffer kan generere proinflammatoriske eicosanoider, som forværrer UV-induceret immunsuppression, en kendt risikofaktor for hudkræft. Mættede fedtstoffer ser derimod ud til at stabilisere immunresponset og reducere oxidativt stress i huden.
Undersøgelsen fremhævede også kostens rolle i optagelsen af beskyttende næringsstoffer. UV-stråling øger behovet for antioxidanter såsom E-vitamin, som er fedtopløseligt og absorberes bedre sammen med mættede fedtstoffer. Uden den rette balance af fedtstoffer kan huden ikke effektivt beskytte sig mod frie radikaler genereret af UV-lys.
På celleniveau påvirker fedt mitokondriernes funktion i hudceller. UV-stråling beskadiger mitokondriernes membraner, og flerumættede fedtstoffer gør dem mere sårbare over for peroxidation, mens mættede fedtstoffer giver bedre modstandsdygtighed og energiomsætning.
Undersøgelsen lagde ikke vægt på den samlede mængde fedt, men på mætningsgraden: mættet fedt (stabilt, hydrogeneret) beskyttede, mens flerumættet fedt (reaktivt, fra solsikkeolie) øgede risikoen forbundet med UV-stråling betydeligt. Dette er ofte i senere diskussioner blevet fortolket som en effekt af oxidationsfølsomme flerumættede fedtstoffer (især linolsyre), der forværrer oxidativt stress og inflammation i huden.
Kost i forbindelse med UV-eksponering
Naturlige fedtstoffer fra fuldkornsfødevarer, som blev simuleret i undersøgelsen gennem kontrollerede diæter, interagerer anderledes med UV-stråling end forarbejdede fedtstoffer. Mus på en kost med mættet fedt udviste bedre hudintegritet, mens flerumættede fedtstoffer fra vegetabilske olier øgede risikoen. Dette har konsekvenser for menneskers sundhed, især i solrige områder som Australien, hvor undersøgelsen blev udført. Når kosten er afbalanceret med fokus på mættede fedtstoffer, kan den blive en beskyttende faktor mod UV-skader snarere end en risiko. Undersøgelsen viser, at fedt ikke er en fjende i kampen mod hudkræft, men en potentiel allieret, hvis det vælges korrekt.
Fedtsyrebalance og UV-risiko
Mange moderne kostvaner er rige på flerumættede fedtstoffer fra forarbejdede olier, hvilket undersøgelsen antyder kan øge UV-følsomheden og dermed skabe et inflammatorisk miljø, der fremmer kræftudvikling.
Kan vi anvende disse resultater i hverdagen?
Linolsyre, en omega-6 fedtsyre, der findes i flerumættede fedtstoffer, blev i undersøgelsen identificeret som en potentiel risikofaktor. Her er en tabel, der viser linolsyreindholdet i nogle almindelige typer olie.
Det er vigtigt at huske, at dette er et dyreforsøg, og at resultaterne ikke kan overføres direkte til mennesker. Undersøgelsen giver dog et interessant indblik i, hvordan fedtsyrer kan spille en rolle i kroppens komplekse systemer. Neokliniken yder ikke lægefaglig rådgivning. Ved sygdom - kontakt en læge.
Hvad kan du gøre – rent praktisk – hvis du vil spise mindre flerumættede fedtstoffer?
Læs artiklen “Fedt i indkøbskurven" for tips til, hvad du kan gøre i hverdagen.
Reference
Effekt af kostlipider på UV-lyskarcinogenese hos hårløse mus (1988)
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3241840/
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/j.1751-1097.1988.tb02882.x
