Hvordan hænger følelser og velbefindende sammen? Følelser er kroppens arbejdsmiljø og spiller en central rolle for vores fysiske sundhed. Følelser påvirker os på flere niveauer på én gang. Ikke kun psykologisk, men også fysiologisk, biokemisk og frekvensmæssigt. Og selvfølgelig påvirker følelser vores mentale velbefindende og vores relationer. Ved at forstå, hvordan følelser kommer til udtryk, kan vi forstå, hvordan de påvirker vores evne til helbredelse og sundhed.
Følelser som fysiologi
Fysiologisk og biokemisk er følelser et resultat af et komplekst samspil mellem nervesystemet, hormoner og kropslige reaktioner og fornemmelser.
- Nervesystemet: Følelser aktiverer forskellige dele af hjernen, f.eks. amygdala (frygt og stress), den præfrontale cortex (følelsesregulering) og hypothalamus (autonome reaktioner). Det sympatiske nervesystem aktiveres under stress og frygt, mens det parasympatiske nervesystem understøtter afslapning og ro.
- Hormonelle ændringer: Følelser frigiver hormoner som kortisol (stress), adrenalin (kamp- eller flugtreaktion), oxytocin (tilknytning og tryghed), serotonin (glæde og stabilitet) og dopamin (belønning og motivation).
- Fysiske reaktioner: Puls, vejrtrækningsmønstre og muskeltonus ændrer sig afhængigt af vores følelser. For eksempel kan stress føre til spændinger i skuldre og nakke, mens tristhed kan føre til en tung, sammensunken kropsholdning.
- Forbindelse til mave-tarmkanalen: Tarm-hjerne-aksen er central for følelsesmæssig regulering, hvor ubalancer i tarmfloraen kan føre til neuroinflammation og også påvirke serotoninproduktionen, hvilket kan bidrage til angst og depression.
- Kronisk stress og inflammation: Langvarig stress fører til kronisk inflammation, som kan være forbundet med depression og angst.
- Ernæring: Mangel på B-vitaminer, magnesium, omega-3 og aminosyrer kan gøre det sværere at styre sine følelser.
- Epigenetik: Stress og traumer kan ændre genernes udtryk og påvirke den følelsesmæssige sundhed.
Følelser som psykologi
Følelser er et resultat af, hvordan vi opfatter og fortolker både verden omkring os og vores kropslige signaler.
- Primære og sekundære følelser: Primære følelser, som f.eks. frygt og glæde, er medfødte og universelle. Sekundære følelser, som skyld og skam, læres gennem social interaktion og kultur.
- Traumer og indlært adfærd: Traumer i barndommen og sociale erfaringer påvirker vores følelsesmæssige reaktioner og mestringsstrategier.
- Kognitive processer: Fortolkningen af en situation bestemmer den følelse, der opstår. For eksempel kan den samme begivenhed opfattes som truende af én person og som en udfordring af en anden.
- Sammenhæng mellem følelser og opfattelse: Følelser kan farve vores opfattelse af virkeligheden, f.eks. kan angst få os til at opfatte verden som farligere, end den i virkeligheden er.
Det fysiske og følelsesmæssige kort over kroppen
Et finsk studie fra 2014 undersøgte, hvordan følelser opleves i kroppen ved at kortlægge kropsligefornemmelser i forbindelse med forskellige typer af følelser. Forskerne udførte fem eksperimenter med i alt 701 deltagere fra forskellige dele af verden (Finland, Sverige og Taiwan). Deltagerne blev bedt om at identificere og farvelægge de dele af kroppen, hvor de følte øget eller nedsat aktivitet under forskellige følelser.
Resultaterne viste, at hver følelse var forbundet med en kropslig fornemmelse. Disse kropslige fornemmelser var ensartede på tværs af kulturer, hvilket tyder på, at følelser opleves på samme måde uanset sprog og kultur. Positive følelser (f.eks. glæde, kærlighed, stolthed) aktiverede store dele af kroppen, mens negative følelser viste mere lokale reaktioner (f.eks. angst og frygt i brystet, afsmag i maven). Følelser udløser reaktioner i det autonome nervesystem og påvirker hjerte- og åndedrætsfrekvensen samt muskelaktiviteten(1).
Følelsesmæssig regulering
Ifølge Paul Gilbert, ph.d., professor i klinisk psykologi ved University of Derby, har vi tre typer af følelsesreguleringssystemer - trusselssystemet, drivkraftsystemet og beroligelsessystemet. Paul Gilberts tre følelsesreguleringssystemer er baseret på forskning i evolutionspsykologi og affektiv neurovidenskab(2).
Trusselssystemet, der styres af det sympatiske nervesystem, er forbundet med overlevelse og aktiveres af stress og frygt. Det udløser kamp-, flugt- eller frysereaktioner gennem hormoner som kortisol og noradrenalin.
Drivsystemet, som også er forbundet med det sympatiske nervesystem, motiverer os til at nå mål, søge belønninger og præstere gennem dopamin og hjernens belønningssystem. Når dette system er i balance, giver det os energi og motivation, men når det er overaktivt, kan det føre til stress, udmattelse og afhængighedsskabende adfærd.
Tryghedssystemet, som styres af det parasympatiske nervesystem, er det, der skaber ro, restitution og socialt velvære gennem hormoner som oxytocin og serotonin. Det er afgørende for vores evne til at føle os trygge og selvkærlige.
For at opnå optimal mental og fysisk sundhed skal disse tre systemer være i balance - når vi sidder fast i trussels- eller drivkraftsystemet, kan vi let blive stressede, udmattede eller angste, mens et velfungerende sikkerhedssystem hjælper os med at klare livet på en mere harmonisk måde og giver kroppen et arbejdsmiljø, hvor den kan helbrede sig selv.
Følelsernes terapeutiske kraft
Følelser er altså en vigtig del af kroppens arbejdsklima. Hvis vi har vores stresssystem slået til, som når vi er vrede, bange eller generelt er anspændte og pressede, prioriterer kroppen overlevelse eller opgaven. Det sympatiske nervesystem, speederen, er tændt, og alt andet er sat på hold. For eksempel fordøjelse, helbredelse, reparation og reproduktion. For at hele og reparere, optage næringsstoffer og reproducere sig har kroppen brug for fred og ro. Sikkerhed og harmoni, det parasympatiske nervesystem er tændt.
Positive følelser som kærlighed, taknemmelighed og håb styrker kroppens selvhelbredende kapacitet ved at sætte os i parasympatisk tilstand og frigive helbredende hormoner som oxytocin og serotonin. Undersøgelser viser, at følelsesmæssig balance reducerer inflammation, understøtter neuroplasticitet og forbedrer hjertefrekvensvariabiliteten, hvilket er forbundet med forbedret fysisk og mental sundhed.
Damasio(3) beskriver, hvordan følelser er centrale for bevidstheden og påvirker kroppens helbredelse. Porges(4) viser gennem sin polyvagale teori, at følelsesmæssig tryghed og social tilknytning kan aktivere det parasympatiske nervesystem og fremme helbredelse. Sapolsky(5) fremhæver, hvordan kronisk stress og langvarige forhøjede kortisolniveauer kan forringe immunforsvaret og påvirke kroppens selvhelbredende processer negativt.
Følelser som frekvenser
Følelser, som ofte betragtes som abstrakte og uhåndgribelige, kan også forstås ud fra et energi- og vibrationsperspektiv. Som mennesker oplever vi en bred vifte af følelser i løbet af vores liv, som manifesteres gennem fysiologiske, neurologiske og biokemiske reaktioner i vores kroppe som beskrevet ovenfor. Ligesom alt andet i universet består disse biologiske komponenter af atomer, der vibrerer og genererer energi.
Dr. David R. Hawkins fra Institute of Noetic Sciences brugte anvendt kinesiologi (muskeltestning) til at undersøge, hvordan forskellige bevidsthedstilstande og følelser korrelerer med energifrekvenser. Dr. Hawkins foretog over 250.000 kalibreringer i løbet af 20 års forskning for at definere en række værdier, holdninger og følelser, der svarer til bevidsthedsniveauer. Denne række af værdier - sammen med en logaritmisk skala fra 1 til 1.000 - blev til Bevidsthedskortet (se billedet nedenfor), som Hawkins først skrev om i sin bog Power vs. Force , der udkom i 1995(6).
Skalaen er baseret på forestillingen om, at hver følelsesmæssig og mental tilstand har en målbar vibrationsfrekvens - hvor højere frekvenser svarer til mere ekspansive og kærlige tilstande, mens lavere frekvenser er forbundet med negativitet og sammentrækning. Ifølge Hawkins fungerer 200-niveauet som en tærskel, hvor bevidstheden bevæger sig fra destruktive (katabolske) vækstbegrænsende tilstande til konstruktive (anabolske) energigivende tilstande. Hawkins foreslog, at personer under 200 har en tendens til at opleve livet gennem negative følelser, mens de, der vibrerer over 200, bevæger sig mod en mere bevidst og harmonisk tilstand.
Hawkins’ forskning fik stor opmærksomhed, og hans kortlægning af bevidstheden har haft stor indflydelse på områder som psykologi, personlig udvikling og frekvensmedicin.
På baggrund af Hawkins’ resultater har forskere også undersøgt det terapeutiske potentiale i følelsesmæssig energi i forskellige helbredelsesmetoder. Dr. William Tiller, en tidligere professor ved Stanford University, fandt ud af, at positive følelsesmæssige tilstande kan lette helbredelsesprocesser. Tillers forskning udfordrer den traditionelle fysik ved at antyde, at bevidsthed og intentioner har en direkte indvirkning på materien via subtile energifelter. Tiller udførte eksperimenter, hvor mentale intentioner kunne påvirke fysiske systemer gennem en metode, der kaldes intention imprinting. Eksperimenterne gav resultater som ændringer i pH, øget enzymaktivitet og ændret energiproduktion i celler. Hans arbejde har haft dybtgående konsekvenser for neurovidenskab, kvantefysik og energimedicin.
For at forklare sine observationer foreslog Tiller en ny fysisk model, der opdeler virkeligheden i to sfærer:
Tiller var en pioner inden for psykoenergetik (7), og hans arbejde har inspireret forskere og forfattere til at udforske forbindelsen mellem bevidsthed og stof. Blandt andre Dr. Joe Dispenza.
Dr. Joe Dispenza er kendt for sin forskning i neurovidenskab og kvantefysik, hvor han undersøger, hvordan tanker og meditation kan påvirke hjernens funktion og kroppens fysiologi. Hans arbejde viser, at vi ved at ændre vores tankemønstre kan omprogrammere hjernen og dermed påvirke både sundhed og velvære. Dispenza har gennemført flere undersøgelser, der viser, hvordan meditation ændrer hjernens bølger(8), øger sammenhængen i hjerterytmen og HRV(9) og styrker immunforsvaret(10).
Vagusnerven, hjernebølger, HRV
Forskning i følelsernes målbare frekvenser er begrænset og noget kontroversiel inden for skolemedicinen. Bortset fra Hawkins og Tillers arbejde er der kun få videnskabelige undersøgelser, der direkte forbinder specifikke frekvenser med følelser. Den traditionelle videnskab har endnu ikke etableret en standardiseret metode til at måle følelsernes nøjagtige frekvensniveauer. Der findes dog indirekte frekvensmålinger, som kan give indsigt i frekvenspåvirkningen af vores følelser, f.eks. hjertefrekvensvariabilitet (HRV) og EEG (hjernebølger).
Vagusnerven og HRV - nøglespillere i følelsesmæssig og fysisk balance
Vagusnerven (kranienerve 10) er den længste og mest indflydelsesrige kranienerve i det parasympatiske nervesystem. Med omkring 80.000 nervefibre udgør den ca. 75 % af alle parasympatiske nervefibre i kroppen. Dens omfattende netværk strækker sig fra hjernen ned gennem halsen og videre til hjertet, lungerne og fordøjelseskanalen, hvor den spiller en afgørende rolle for fordøjelsen, inflammation og følelsesmæssig regulering. Når vagusnerven aktiveres, fremmer den kroppens evne til at håndtere stress og restituere ved at sænke pulsen, stimulere tarmbevægelserne og frigive beroligende neurotransmittere.
En vigtig indikator for vagusnervens funktion er hjertefrekvensvariabilitet (HRV), som måler variationen i tid mellem hjerteslagene. HRV afspejler balancen mellem det sympatiske og det parasympatiske nervesystem og giver indsigt i kroppens autonome regulering. Da vagusnerven er en central komponent i det parasympatiske nervesystem, spiller den en vigtig rolle i reguleringen af hjertefrekvensen. Høj vagusaktivitet er stærkt forbundet med øget HRV, især den højfrekvente del af HRV, som afspejler den vagale tone (11). En høj HRV indikerer en overvejende parasympatisk aktivitet, som er forbundet med bedre stresshåndtering og indre balance.
Hjernebølger og følelsesmæssig restitution
Hjernebølger er elektriske signaler i hjernen, som styrer vores bevidsthed, følelser og fysiologiske funktioner. Hjernebølger påvirker det autonome nervesystem (ANS), som kontrollerer immunforsvaret, fordøjelsen og stressresponsen. Afhængigt af hjernebølgeaktiviteten kan kroppen enten være i helbredelses- eller stresstilstand(12):
- Delta- og thetabølger (0,5-8 Hz): Aktiverer det parasympatiske nervesystem og fremmer dyb afslapning, søvn, cellereparation og immunfunktion.
- Alfa-bølger (8-13 Hz): Forbindes med afslapning, kreativitet og en åben sindstilstand. Alfa-bølger afbalancerer stress og kan forbedre koncentrationen og den følelsesmæssige stabilitet.
- Betabølger (13-30 Hz): Forbindes med analytisk tænkning og kan, når de er overaktive, føre til øget kortisolproduktion, immunsuppression og stressrelaterede sygdomme.
- Gammabølger (>30 Hz): Forbundet med neuroplasticitet, følelsesmæssig integration og frigivelse af endorfiner. De er ofte forhøjede under dyb meditation og oplevelser af lykke og taknemmelighed.
Hvordan påvirker vi kroppens arbejdsklima?
Følelser kommer til udtryk i kroppen på mange forskellige måder, og ved at forstå disse forbindelser kan vi aktivt arbejde på at regulere vores følelsesmæssige sundhed. Ved at forstå vores fysiologi, psykologi og frekvensernes indflydelse kan vi finde måder at afbalancere kroppens følelsesmæssige arbejdsklima på.
Hvis du f.eks. bruger nedenstående forslag, kan du opnå stærke følelsesmæssige resultater. At arbejde med både krop og sind skaber de ideelle betingelser for at håndtere følelser på en bæredygtig og afbalanceret måde.
Frekvensbehandling og bioresonans
Med Metatron-bioresonansmetoden kan vi foretage frekvensmålinger for at identificere og korrigere ubalancer i kroppen. Det omfatter også måling af følelsernes frekvenser i realtid. Bioresonans kan hjælpe med at afbalancere følelser, stimulere det parasympatiske nervesystem og styrke kroppens arbejdsklima og selvhelbredelsesevne. Det er dog vigtigt at indarbejde regelmæssig genopretning i dagligdagen for at opnå varige resultater.
Vejrtrækning, yoga, meditation
Vejrtrækningsteknikker, yoga, meditation og mindfulness har vist sig at have målbare effekter på både det parasympatiske nervesystem og kroppens inflammationsniveauer. Dyb, rytmisk vejrtrækning aktiverer vagusnerven, som forbedrer hjertefrekvensvariabiliteten (HRV) og reducerer stressresponsen. Meditativ praksis som yoga, qigong og tai chi kombinerer fysisk aktivitet med bevidst vejrtrækning og sænker kortisolniveauet, forbedrer søvnen og styrker kroppens stressmodstandskraft.
Mindfulness og meditation er stærkt underbygget af forskning og har vist sig at påvirke følelsesmæssig regulering, inflammation, hjernens plasticitet og cellulær aldring. EEG-målinger viste, at mindfulness kan ændre hjernebølgeaktiviteten og styrke forbindelsen mellem den præfrontale cortex og det limbiske system, hvilket forbedrer vores evne til at håndtere følelser.
Kontrollerede studier viser, at regelmæssig mindfulness-meditation påvirker specifikke markører for inflammation, såsom reducerede niveauer af interleukin-6 (IL-6) og C-reaktivt protein (CRP), som er forbundet med kronisk inflammation(13).
Telomerer, kromosomernes beskyttende ender, forkortes med alderen og stress. Undersøgelser viser, at meditation kan have en positiv indvirkning på telomeraseaktiviteten, det enzym, der vedligeholder telomerer, hvilket potentielt kan bremse den cellulære aldring(14).
Ernæring og tarmsundhed
En afbalanceret kost, der er rig på næring og især omega-3, magnesium og B-vitaminer, kan støtte hjernens neurotransmittere og bidrage til en bedre følelsesregulering. En afbalanceret tarmflora er vigtig, da en stor del af serotoninproduktionen foregår i tarmen.
Biohacking og teknologiske værktøjer
For dem, der kan lide biohacking, findes der teknologier, der understøtter følelsesregulering og balance i nervesystemet. Wearables, der måler HRV, giver direkte feedback på stressniveauer, neurofeedback og vagusnervestimulering, der forbedrer vores evne til at skifte mellem sympatiske og parasympatiske tilstande. Lys- og lydfrekvensbehandlinger bruges også inden for funktionel neurovidenskab til at modulere hjernebølger og stimulere restitution.
Referencer
- Kropslige kort over følelser" (Nummenmaa et al., 2014)
- Affilierede og prosociale motiver og følelser i forbindelse med mental sundhed, Paul Gilbert 2015
- Følelsen af det, der sker: Krop og følelser i skabelsen af bevidsthed, Damasio 1999
- Den polyvagale teori: Neurofysiologiske fundamenter for følelser, tilknytning, kommunikation og selvregulering.
- Hvorfor zebraer ikke får mavesår: Den anerkendte guide til stress, stressrelaterede sygdomme og mestring.
- Power vs Force (Hawkins 1995)
- Psykoenergetisk videnskab og William Tillers arbejde (Mollon 2023)
- Store effekter af kort meditationsintervention på EEG-spektre hos meditationsbegyndere, Dispenza et al 2020
- Den matematiske karakterisering af kompleksitetsmatchningen under en healingscirkelmeditation.
- Meditationsinducerede blodbårne faktorer som en adjuverende behandling af COVID-19-sygdom, Dispenza et al 2023
- En oversigt over målinger og normer for hjertefrekvensvariabilitet, Shaffer et al 2017
- En systematisk gennemgang af mindfulness’ neurofysiologi på EEG-oscillationer, Lomas et al 2015
- Mindfulness-meditation og immunforsvaret: en systematisk gennemgang af randomiserede, kontrollerede forsøg, Black et al 2015
- En pilotundersøgelse af yogisk meditation for pårørende til demente med depressive symptomer: Effekter på mental sundhed, kognition og telomeraseaktivitet, Blackburn et al 2014
