Fedt har længe haft et ufortjent dårligt ry. I årtier har vi fået at vide, at fedt gør os syge, overvægtige og trætte. I dag ved vi, at dette er et forenklet billede. Fedt er ikke kun energi, det er en af kroppens mest basale byggesten og er helt afgørende for, hvordan vi fungerer, fra celleniveau til hjernen og hormonsystemet.
Hver celle i kroppen er omgivet af en cellemembran, der i vid udstrækning består af fedt. Disse membraner er ikke statiske beskyttende hylstre, men dynamiske og fleksible strukturer, der styrer, hvordan cellen kommunikerer, modtager signaler og transporterer næringsstoffer og affaldsprodukter. Fedtets kvalitet påvirker, hvor fleksible disse membraner er – og dermed hvor effektivt cellerne kan udføre deres opgaver. Når fedtbalancen er gunstig, fungerer cellernes signalering bedre, mens en ubalance kan gøre systemerne langsommere og mere sårbare.
Forskellige typer fedt
Fedt er dog ikke en ensartet kategori. Forskellige fedtsyrer har forskellige kemiske egenskaber og opfylder forskellige biologiske funktioner i kroppen. Fedt bruges ikke kun som energi, men fungerer også som byggemateriale, signalmolekyle, hormonelt råmateriale og bærer af fedtopløselige vitaminer. Hvordan fedt påvirker kroppen afhænger derfor af typen af fedt, i hvilken mængde og i hvilken sammenhæng det indtages.
- Mættet fedt bruges af kroppen som en stabil byggesten og energikilde. Det bidrager til strukturel stabilitet i celler og væv og er involveret i adskillige hormonelle og metaboliske processer. I kosten forekommer mættet fedt naturligt i animalske fødevarer såsom kød, mejeriprodukter og æg, samt i nogle plantefedtstoffer såsom kokosolie.
- Enkeltumættet fedt er involveret i både energimetabolisme og regulering af lipidmetabolisme. Det bruges som brændstof og er en del af kroppens normale fedtstofskifte. I kosten findes enkeltumættet fedt hovedsageligt i olivenolie, avocadoer, visse nødder og frø samt animalsk fedt.
- Flerumættede fedtsyrer er biologisk aktive og bruges som råmaterialer til signalmolekyler, der regulerer inflammation, immunfunktion og nervesystemets funktion. Disse omfatter omega-3 og omega-6, som begge er essentielle for livet. I kosten findes omega-3 primært i fede fisk, rogn og visse marine fødevarer, mens omega-6 findes i frø, nødder og vegetabilske olier samt i mange forarbejdede fødevarer.
Alle typer fedt er nødvendige. Kroppen er tilpasset en række forskellige fedtsyrer, der tilsammen understøtter energiproduktion, hormonregulering, nervesystemets funktion og restitution. Det er samspillet mellem fedtstoffer, ikke individuelle kategorier, der bestemmer, hvor godt systemerne fungerer.
Vigtige funktioner i kroppen
Hjernen er et tydeligt eksempel på fedtets betydning. En stor del af hjernens tørvægt består af fedt (60%), og nervecellekommunikationen er i høj grad afhængig af den korrekte fedtsammensætning i membranerne. Fedt påvirker, hvor hurtigt og præcist signaler transmitteres mellem nerveceller, hvilket igen påvirker kognition, hukommelse, fokus og stresstolerance. Derfor handler fedtkvalitet ikke kun om fysisk sundhed, men også om mental skarphed og følelsesmæssig balance.
Hormonsystemet er også tæt forbundet med fedt. Mange hormoner dannes af fedt eller kræver, at fedt transporteres og fungerer i kroppen. Fedt er også nødvendigt for, at kroppen kan tilpasse sig stress, regulere inflammation og opretholde hormonel stabilitet over tid. Et for lavt fedtindtag eller et ubalanceret fedtindtag kan derfor påvirke både energiniveau, humør og hormonel funktion.
Fedt spiller også en afgørende rolle i optagelsen af de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Disse vitaminer er centrale for immunsystemet, knogler, blodstørkning, genregulering og beskyttelse mod oxidativ stress. Uden nok fedt i kosten kan kroppen simpelthen ikke optage disse næringsstoffer, uanset hvor nærende kosten er.
På celleniveau er fedt også vigtigt for mitokondrier, cellernes energiproducenter. Mitokondriemembraner er afhængige af den rette fedtsammensætning for at energiproduktionen kan fungere effektivt. Fedtkvaliteten påvirker derfor ikke kun, hvor meget energi vi får, men også hvor godt kroppen kan omdanne næringsstoffer til brugbar energi.
Fedt i en naturlig kontekst
Naturlige fedtstoffer fra fuldkornsfødevarer interagerer med kroppen på en helt anden måde end industrielt forarbejdede fedtstoffer. Fedtstoffer, der indtages i deres naturlige kontekst, bidrager til stabil energi, mæthedsfornemmelse og velfungerende biologiske systemer, mens stærkt forarbejdede fedtstoffer let forstyrrer balancen.
Når fedtindtaget er velgennemtænkt og af god kvalitet, bliver fedt ikke et problem, men en forudsætning for sundhed, restitution og langsigtet funktion. Fedt er ikke fjenden. Fedt er en af kroppens vigtigste allierede.
Fedtsyrebalance
Mange af de fedtkilder, vi bruger i dag, er kunstigt fremstillede, selvom de præsenteres som om de kommer fra almindelige landbrugsprodukter. Dette kan belaste kroppen med en ubalance i fedtsyrer, hvilket kan skabe inflammatoriske processer.
Hvordan kan jeg vide, hvilke fedtstoffer der er mere eller mindre sunde?
Linolsyre nævnes ofte som den fedtsyre, der “tipper balancen". Her er en tabel, der viser linolsyreindholdet i nogle almindelige typer olie.
