Vores ladede celler og elektromagnetisme

2025-01-28

Vores ladede celler og elektromagnetisme

Lena Gummesson, Neokliniken
2025-01-28
16:31

Hver eneste celle i kroppen har en elektrisk spænding over sin cellemembran, kaldet hvilemembranpotentialet. Det betyder, at indersiden af cellen er elektrisk negativ i forhold til ydersiden. Denne spænding opstår på grund af forskelle i koncentrationen af ioner (elektrisk ladede partikler) som f.eks. natrium (Na⁺) og kalium (K⁺) mellem cellens inderside og yderside. Når der er energi, er der altid et felt omkring den, som kan måles elektrisk og magnetisk. Sunde celler og elektromagnetisme følger hinanden.

Spændingen i cellens membranpotentiale (cellen i hvile) er normalt omkring -70 millivolt til -90 (mV) i en sund celle. Hvis cellen ikke er i god form, kan opladningen være svagere.

Nogle celler kan generere aktionspotentialer, hvilket betyder, at indersiden af cellen midlertidigt bliver positiv i forhold til ydersiden. Disse celler er elektrisk excitable og kan hurtigt ændre deres membranpotentiale som reaktion på stimuli. Det er f.eks:

Nerveceller (neuroner): Overfører signaler i nervesystemet.
Muskelceller: bruger aktionspotentialer til at trække sig sammen (skelet-, hjerte- og glat muskulatur).
Sanseceller: Omdanner sensoriske stimuli til elektriske signaler.
Endokrine celler: regulerer frigivelse af hormoner.

Andre celler, som ikke kan generere aktionspotentialer, kaldes ikke-eksciterbare celler og omfatter de fleste epitelceller, bindevævsceller og blodceller, som har andre roller, f.eks. strukturel støtte og stofskifte.

Cellens elektriske ladning er således resultatet af en kompleks og omhyggelig balance mellem ionernes bevægelser og koncentrationer. Den elektriske spænding er afgørende for nervesystemets funktion, hjertets rytme, muskelarbejde og en række andre biologiske processer.

Forståelsen af denne ladning giver os ikke kun indsigt i, hvordan celler fungerer, men også hvordan elektriske signaler kan forstyrres ved sygdom og aldring. Cellen er ikke kun en byggesten i kroppen, men også en dynamisk og elektrisk ladet enhed, som konstant arbejder på at opretholde livet.

Elektromagnetiske felter (EMF) og det elektromagnetiske spektrum

Elektrisk ladede celler skaber elektromagnetiske felter ved, at ioner som natrium, kalium og calcium bevæger sig ind og ud af cellemembranen og skaber elektriske strømme. Ifølge fysikkens love skaber elektriske strømme altid magnetfelter, og variationer i det elektriske felt (som i aktionspotentialer) fører til ændringer i magnetfelter (1).

Hvilemembranpotentialet skaber elektriske felter omkring cellerne, og når ladningerne bevæger sig, opstår der magnetfelter. De elektromagnetiske felter omkring individuelle celler er meget svage. Når cellerne samles i væv og organer og arbejder synkront, forstærkes deres signaler, hvilket gør de elektromagnetiske felter lettere at måle. Disse signaler spiller en afgørende rolle i forståelsen og overvågningen af f.eks. hjertets og hjernens funktioner og bruges rutinemæssigt inden for medicin til diagnosticering og overvågning.

Hjerte: De elektriske impulser i hjertet, der styrer hjerteslagene, måles med EKG og skaber målbare magnetfelter, der kan måles med magnetokardiografi (MCG) (2).
Hjernen: Hjernebølger (elektrisk aktivitet i neuroner) kan måles med EEG og genererer svage magnetfelter, der måles med teknikker som magnetoencefalografi (MEG) (3).

Elektromagnetiske felter måles i cyklusser pr. sekund (Hertz, Hz). Frekvens og bølgelængde er omvendt proportionale: Lave frekvenser har lange bølgelængder og udbreder sig med lavere energi, mens høje frekvenser har korte bølgelængder og højere energi. Biologiske processer genererer lavfrekvente felter med lokale effekter. Se billedet nedenfor.

Elektromagnetiske frekvenser i frekvensterapier

Jorden har naturlige elektromagnetiske frekvenser, hvoraf den mest kendte er Schumann-resonansen på ca. 7,83 Hz. Den opstår mellem jordoverfladen og ionosfæren som følge af lynnedslag og er en del af jordens elektromagnetiske miljø. Resonansen er forbundet med biologiske rytmer og hjernebølger, hvilket gør den vigtig inden for sundheds- og biologisk forskning(4).

Hvis vi kortlægger de mest almindelige frekvensterapier i det elektromagnetiske spektrum (se figuren nedenfor), kan vi placere bioresonans og PEMF (pulserende elektromagnetiske felter) i de laveste felter, hvor bioresonans oftest er aktiv i spektre mellem 1-9 Hz, og PEMF’s kliniske anvendelse normalt er mellem 3-100 Hz, men kan starte så lavt som 0,6 Hz(5).

Fotobiomodulation (PBM), dvs. frekvensbehandling med synligt og usynligt infrarødt lys, bevæger sig meget højere op i spektret med højere energi og kortere bølgelængder.

Frekvensbehandling med lyd er relativt lav, men bred i det elektromagnetiske felt. Fra det uhørlige (infralyd) til det hørbare lydområde mellem 20 Hz og 20 000 Hz. En almindelig form for lydterapi, der bruger uhørlig infralyd, er den såkaldte binaurale beats bruges til at påvirke vores hjernebølger, som spænder fra 1-100 Hz (oftest 1-40 Hz). Dette opnås ved at præsentere to forskellige toner gennem hovedtelefoner i hvert øre, hvor frekvensforskellene mellem dem skaber denne lavfrekvente, uhørlige lydfrekvens.

En anden form for lydterapi er de ni Solfeggio-frekvenser (mellem 174-963 Hz), hvor 528 Hz-frekvensen i en nylig undersøgelse viste helbredende effekter helt ned på DNA-niveau (6)

I fremtidige artikler vil vi dykke lidt dybere ned i nogle af de frekvensterapier, vi har berørt ovenfor.

Metatron-bioresonansdiagnostik fra et elektromagnetisk perspektiv

Hovedfokus på Neoclinic er bioresonans med Metatron NLS-diagnostik. Forskellen mellem bioresonans og andre frekvensterapier er, at bioresonans også kan diagnosticere og overføre de meget specifikke frekvenser, der er brug for i det enkelte tilfælde. Andre frekvensterapier skaber generelle helbredende frekvenser og er gode supplementer.

Bioresonans er baseret på det faktum, at hver eneste celle, væv og organ i kroppen udsender en unik elektromagnetisk frekvens, også kaldet en “vibrationssignatur". Disse frekvenser findes i det ekstremt lavfrekvente (ELF) spektrum på den elektromagnetiske skala.

Metatron bruger disse elektromagnetiske frekvenser til at identificere patologier, bakterier og toksiner ved at analysere biologiske objekters magnetiske hvirvelfelter. Denne metode gør det muligt at diagnosticere kroppens tilstand ved at spore ændringer i vævets bølgeegenskaber.

Hvirvelmagnetik opstår ved bevægelse af elektriske ladninger og ændringer i magnetfelter. Vævenes bølgeegenskaber beskriver, hvordan de påvirkes af og interagerer med forskellige typer bølger, f.eks. elektromagnetiske bølger, lydbølger og mekaniske bølger, og de er vigtige i medicinsk diagnostik (f.eks. ultralyd og MR) og behandling (f.eks. frekvensterapi og laser).

Via triggersensorer placeret ved tindingerne forbinder Metatron sig til subkortikale dele af hjernen via elektromagnetiske bølger. De dybe hjernestrukturer, der regulerer autonome funktioner og kroppens interne signalering, og som indeholder vigtige oplysninger om en organismes interne processer. Denne “udlæsning " behandles af en mikroprocessor og overføres til computeren. Signalerne sammenlignes med en referencedatabase med “sunde" og “syge" frekvensmønstre for at identificere ubalancer.

Når ubalancer identificeres, kan systemet sende specifikke frekvenser tilbage, som matcher kroppens behov for at genoprette balancen. Frekvenser, der stimulerer kroppens naturlige helingsprocesser ved at påvirke cellens elektromagnetiske aktivitet(7)

Frekvenser kan være meget effektive, fordi dysfunktion i kroppen opstår, når celler, væv og organer vibrerer ved unormale frekvenser. Healende frekvenser genopretter balancen ved at korrigere disse abnormiteter.